Formålet med denne artikel er, at give læserne forståelse for vigtigheten af vann generelt. At give læserne en forståelse for hvor vigtig det faktisk er, at vi husker at drikke vann. Vigtigheten af at vi husker at sætte pris på og er taknemmelig – hver dag for, hvor let adgang til vann vi har og hvor heldige vi faktisk skal føle os. Utover det håber jeg også at kunne give læserne nogle brugbare og interessante informationer om vann.

Tekst: KLAUS WITTRUP

40% af verdens indbyggere har utilstrækkelige muligheter for at få en vannforsyning, bare til en minimal hygiejne. For slet ikke at tale om den utilstrækkelige adgang til drikkevann som der er i store dele af verdenen. Mange steder er menneskene nødsaget til at bruge forurenede kilder, hvor der er forskellige former for patogener, kemikalier og bakterier i. Det fører til udbredt akutte og kroniske sygdomme og er en væsentlig årsag til dødsfald i mange lande. Hvert år dør der ca. 1.8 millioner mennesker p.g.a. sygdomme relateret til forurenet drikkevann.

Trenger du leiebil? Garantert billigst

Den tilgængelige vannmængde og vannforbrug på jorden er altså meget ulige fordelt. For eksempel har en gennemsnitlig europæisk familie, inden de sætter sig til morgen-bordet, brugt 40-50 liter vann hver. Døgnforbruget er pr. person ca. 200 liter til blandt andet: tøjvask, opvaskemaskine, bad og toiletbesøg. En bonde familie i Østafrika bruger ca. 10-15 liter pr. person i døgnet. Der kan kvinderne nogle gange gå op til 6-7 timer for at hente vann. Vi tager det som en selvfølge at vi har vann…….mens målsætningen i Kenya er, at ingen skal have mere end 1 kilometer ! til en vannkilde. Så husk, at sætte pris på – og være taknemmelig over hvor privilegerede vi er, at have vann hver gang vi har brug for det.

Vand med den kemiske betegnelse H2O, er en bunke molekyler bestående af 2 brintatomer (hydrogenatomer) og 1 ilt atom (oxygenatom) som bindes sammen af en elektrisk ladning. Hemmeligheten bag vannets egenskaber er, at ladningen i vannmolekylet ikke er ligeligt fordelt – der er en overvægt af positiv ladning i de 2 brint atomer. Derfor kan vannmolekylerne hænge sammen.

På vores jordklode – som jo også med god grund kaldes den blå planet – er den samlede vannmængde ca. anslået til 1.4 milliarder kubikkilometer. Ca. 97% af den mængde er saltvann – resten er ferskvann. Ut af de 3 % ferskvann, er de 2% i fastform, altså sne, og isdække og den sidste ene% er grundvann, ferskvanns-søer og floder.

Vi mennesker har altid blevet draget af og mot vannet. Vi kan slet ikke undvære vann – utover at det selvfølgelig er livs nødvendig for vores overlevelse, men det vender jeg tilbage til – så bruger vi vannet til utrolig mange ting, både praktiske, men også emotionelle, for eksempel: drikker vi det, laver mat med det, vasker os i det, vi leger og bater i det, vi vanner vores have med det, vi bygger hus ved vannet/vil gerne bo i nærheten af vannet. Ja allerede innen vi blev født, levede vi i vann, vi rejser til steder hvor det er muligt at opholde os ved noget vann, besøger kursteder og lignende hvor vannet har en helbredende kraft. Vi bruger det i vores huse,skol er,svømmehaller,gartneri
er,hospitaler,landbrug og fabrikker etc. etc.

Vann er en forutsætning for alt liv. For mennesket og dyr er adgang til ferskvann en grundlæggende livs nødvendighet. Vann giver liv……og dermed også være sagt at manglende vann indtag tage liv.

Opretholdelsen af væskebalancen er en af de mest fundamentale forutsætninger for, at et menneske kan overleve. Hvis man ikke drikker vann, omkommer man innenfor få dage – årsagen er, at der hele tiden tabes vann fra kroppen. Dette tab skal løbende erstattes ved at drikke vann, da kroppen ikke har nogen reservetank til vann og altså ikke har nogen væskereserver af betydning.

Mange mennesker undervurdere stadig vannets betydning for deres helse. Mange af dere som læser denne artikel lige nu, er muligvis dehydrerede på et eller annet plan. Konstant mangel på væske har nemlig sin pris. Kroppen din skal faktisk kun i 2 % væskeunderskud før din ydeevne bliver reduceret med 20 %. Det der blandt andet sker med kroppen vor, når vi ikke har indtaget væske nok er, at cellerne tørre ind, blodet (som består af 82% vann) får ikke nok ilt og affaldsstofferne har svært ved at blive renset ut af tarme og nyrer. De første tegn på begyndende dehydrering er, at vi får hovetpine (hjernen består af 80% vann), begyndende træthet, har svært ved at koncentrere os, får problemer med fordøjelsen (forstoppelse – sunn afføring består af 2/3 vann) og vores immunforsvar svækkes – vannet i kroppen er bl.a. med til at regulere kropstemperaturen både når vi befi nder os i kulde, men også når vi er i varmen.

Langvarig mangel på væske kan give langvarige problemer og alvorligere skader. Når kroppen er for tør lider hele organismen. Huden mister sin elasticitet, hvis den ikke forsynes med nok væske. Du kan selv teste om du drikker nok: hvis du hiver op i huden på fx håndryggen, så skal huden trække sig tilbage, så snart du slipper den.

Mørkt hud omkring øjnene og mørke rander under øjnene. Problemer med leddene (fx knæ og albuer) da den smørelse som omgiver leddene, hovedsageligt består af vann og sidst men ikke mindst, ældes kroppen hurtigere (sammenlign kroppen med en blomme, som ved uttørring bliver til en sveske) kroppen og systemet går i forfald.

Trenger du leiebil? Garantert billigst

Specielt ældre mennesker skal være opmærksomme på manglende væskeindtag. Med alderen nedsættes tørst fornemmelsen langsomt, tørst mekanismen arbejder simpelthen dårligere og dårligere jo ældre vi bliver og derfor opstår der også ulykkelige situationer, hvor et ældre menneske – på grund af væskemangel – måske, pludselig er blevet konfus, har fået dårlig hukommelse eller ofte er meget træt og forvirret og derefter bliver diagnosticeret forkert af læger eller sykehuse. I mange tilfælde kan problemerne løses med……vann! Problemet her er nok, at specielt ældre mennesker undgår at drikke ret meget fo at undgå eventuelle toilet besøg om natten. Men det er ekstremt vigtigt at blæren bliver skyllet ordentlig igennem ellers opstår der risiko for blære/urinvejs infektion, som igen kan medføre dehydrering og konfusion.

Hvor meget vann skal vi drikke? Det afhænger af mange forskellige faktorer; blandt andet vores alder, vægt, køn, mængden af motion, om vi befi nder os i varmt eller koldt klima. Men nogen rettesnore er: Børn op til 10 år ca. 1,1 liter pr. dag. Voksen person på 70 kilo, 2,8 liter pr. dag (vægt i kg. X 40 milliliter) og ældre personer: SÅ MEGET SOM MULIGT… Målet må være at drikke løbende hele dagen.

Ikke for meget på en gang eller for hurtigt. Vann virker også som en appetit dæmper, så du kan med fordel drikke et stort glas ½ time innen måltidet. Når du sover mister kroppen også væske, så start dagen med et stort glas vann, evt tilsat en citronskive og fortsæt ut over dagen, drik dit sidste glas innen du går i seng, så vågner du mere frisk næste morgen og kroppen er ikke blevet dehydreret gennem natten.

HUSK DU ER HELT AFHÆNGIG AF KVANTITETEN OG KVALITETEN AF DET VANN DU DRIKKER.