Hvad er det nu lige klor er og hvad er det nu lige den gør? Hvor giftig er den egentlig? Den betyder jo meget for os i det daglige, da den er i vores drikkevann og badevann – så hvor farlig er den så denne klor? Ja, døm selv.

TEKST: KLAUS WITTRUP

Hvad er det nu lige klor er og hvad er det nu lige den gør? Hvor giftig er den egentlig? Den betyder jo meget for os i det daglige, da den er i vores drikkevann og badevann – så hvor farlig er den så denne klor? Ja, døm selv.

Trenger du leiebil? Garantert billigst

Klor er en giftig gulgrøn gas som har en kvælende lugt.Det er en meget farlig ætsende kemikalie. Klorens vigtigste anvendelse i dag er som blegemiddel i fremstillingen af papir,stof. og træ Den bruges også som insekt dræber og til opløsningsmidler, Anvendes også til at dræbe skadelige bakterier i drikke og dusje vann når bakterie forureningen truer den offentlige sunnhet og desuden i svømmebassiner.

Det med at bruge klor i vores drikke vann som desinfektions middel begyndte omkring 1890’erne som et eksperiment, for at prøve at bekæmpe vandbårne sygdomme såsom kolera og tyfus. Det blev en succes for sygdommene faldt drastisk og kloren blev hurtig en bred accept blandt andet p.g.a. de lave omkostninger og den høje effektivitet, da den dræber næsten alt farligt i vannet. Kloren er i dag på verdensbasis det hyppigste brugte middel til desinfektion af vann.

I dag er vi heldigvis blevet meget klogere og ved hvorfor det er så vigtig at fjerne kloren fra vores vann inden vi drikker det, laver mat med det eller bader i det. Kloren er giftig og forskere har i årevis vidst og bevist at klor i vores vann øger risikoen bl.a. for tarmkræft og blærekræft. Det der sker når kemikaliet klor bliver tilsat vores drikkevann – som oftest er fra overfl ade vann – er at kloren reagerer når den kommer i kontakt med bittesmå partikler af rådnende organiske materiale ( fx blade,grene,bark,sedim ent og i swimmingpool,s: bl.a. hud og hår) som er i vannet. Det giver giftige konsekvenser, for der dannes en gruppe af klorede organiske forbindelser, som kan være meget farlige, de kan også betegnes som biprodukter af desinfektionen – det vil sige at der genereres en klasse af stoffer i vannet der kaldes Trihalometaner (THM).

Der dannes hundredevis af forskellige stoffer, nogle af disse kan forårsage fosterskader, nogle er genoktoksiske som skader DNA’et og nogle er som tidligere nævne kræftfremkaldende specielt ramt er også nyrer og lever. Forordninger siger at der må være op til 100 microgram THM pr. liter vann. Der er spanske undersøgelser der viser at allerede ved 50 mg. pr.liter øges risikoen for kræft – og hvorfor skal vi overhovedet tillade giftstoffer i vores kroppe?

Der er lavet og bliver stadig lavet utallige undersøgelser og studier i hvor farligt kloren er. Den danske special læge Claus Hancke er meget bekymret overfor klorens fremfærd i fl ere og fl ere lande og mener at man ikke skal indtage klor under nogen som helst form og dosis. Det er yderst aggresivt og danner kræftfremkaldende stoffer i kroppen. Han er helt enig med den danske Miljøstyrelse som har stoffet på sin liste over uønskede stoffer. Han fremhæver at det gælder også med hensym til at bade i klorvann, for vi har ca 2 m2 overfl ade af hud som optager alle stofferne som er i vannet, ligesom tarmene gør det hvis man drikker kloret vann. Desuden fjerner kloren hudens og haarets naturlige fedtlag, derfor toerrer de begge ut.

Forskere på Birmingham University analyserede 400.000 spædbørn fødsler på Taiwan. Satte dem i forhold til mødre som bor i områder hvor der er stor koncentration af biprodukter af klor, og områder hvor der kun var nogle eller få biprodukter af klor. Deres konklusion af undersøgelsen blev, at i områder med klor i drikkevannet øges risikoen for misdannelser af nyfødte børn. Misdannelser såsom; hul i hjertet, hareskår og misdannelser i hjernen.
Den ledende spanske forsker Christina Villenueva fra The Institute for Medical Research i Barcelona, har lavet mange undersøgelser vedr. farligheden af kloren. Hun har bl.a. undersøgt 1200 mænd/ kvinder som lever, bader og drikker i områder med højt klorindhold. Fandt at, dem som bader regelmæssig i vand med højt klorindhold var der 83% højere tilbøjelighed for at få en tumor i blæren end i lavområder. De der drak klorvann fra hanen var der 35% højere tilbøjelighed. Regelmæssig svømning i pool’s gav en øget risiko på 57%. Det kunne tyde på at når man absorbere klor gennem huden, da er det mere farligt fordi den går uten om leveren og derfor ikke – som når vandet drikkes – bliver fi ltreret gennem leveren.

Derfor er hun kommet frem til at indånding/ absorbering af THMs kan føre til en højere ophobning/ koncentration i organer som nyre, blære og tyktarm. Hun har lavet fl ere specifi kke undersøgelse angående kloret drikkevann, – bl.a er 2800 mænd og kvinder undersøgt 5550 gange – hvor hun kom frem til at specielt mænd fik en højere tilbøjelighet til at utvikle blærekraft, som i dag er den 4. mest utbredte.

Hun har også bevist at professionelle svømmere har et meget højt niveau af blærekraft og et højt niveau for at utvikle atsma,bronkitis og allegier
Det sammenholdt med både engelske, tyske og belgiske undersøgelser viser en høj rate af høfeber og atsma tilfælde, når man ofte bader i klorede swimming-pools, gør at man må være agtpågivende og forsøge at fi nde alternativer.

Der er i dag en masse forskning om klor, i bade -og drikkevann som viser at man skal vaere opmaerksom og agtpågivende. Regeringer og sundheds myndigheter beslutter at tilsætte kloren, ikke at fjerne den, på trods af at der fi ndes alternativer. Men kloren er i disse tilfælde den billigste form for løsning. Man skal også huske på, at i mellemtiden, inden der bliver lovgivet om alternative og sundere måder at rense vannet på – kan man hver gang man træder ind i badet eller bruger klorvannet fra kranen – afveje eventuelle potentielle risici for cancer, imod risikoen for at blive smittet af en af de mange smitsomme sygdomme der vil forekomme, hvis vannet ikke blev desinfi – ceret!

Eller man kan få sat et dusj – og drikkevanns filter op, så er man helt ude over de problemer. Artiklen her er ikke ment som en skrækhistorie, men er skrevet med henblik på at give læserne en information, og muligheter for lette løsninger, til at undgå kontakt med kloren.